Da vi skulle vælge en samarbejdspartner til levering af træ til vores eco panels var valget nemt.
Frøslev Embla® ThermoWood® er termobehandlet fyr med enestående holdbarhed og formstabilitet.
Behandlingen er fuldkommen fri for kemikalier og forbedrer træets egenskaber, så det er modstandsdygtigt over for både råd og trænedbrydende svampe.
Det gør Frøslev Embla ThermoWood til et godt alternativ til trykimprægneret træ og særdeles velegnet til udendørs beklædning.
Frøslev Embla ThermoWood er Svanemærket.
Termobehandlingen ændrer træets naturlige farve. Det får en varmere nuance og træets struktur og årringe bliver fremhævet, hvilket giver det et enestående udtryk. Med tiden patinerer træet til en smuk, sølvgrå nuance. Patineringen kan i starten være uens, det afhænger af træets placering ift. sol, vind og vejr, samt beliggenheden af byggeriet.
Ønsker du den smukke grå patinering bør træet stå ubehandlet. Så bliver det bare smukkere med årene. Ønsker du at bevare den smukke, brune nuance, skal Embla ThermoWood overfladebehandles før eller umiddelbart efter montering. Det skal gøres med pigmenteret, transparent træbeskyttelse.
Vil du bevare træets mørke glød
Den farve kan man bevare ved at give træet en oliebehandling. Thermowood, som ikke er blevet behandlet, vil gradvist patinere og få et smukt, sølvgråt skær. Oliebehandlingen har ingen betydning for Thermowoods vejrbestandighed eller evne til at modstå angreb af råd og svamp
ThermoWood fyr produceres på Frøslevs egne anlæg. Vi har derfor fuldt overblik over hele processen og kan løbende udføre kvalitetskontrol.
Frøslev Embla ThermoWood er behandlet med høj varme og vanddamp. ThermoWood-behandlingen fjerner sukkerstofferne i træet og forandrer dets cellestruktur, så hverken råd eller svamp kan bosætte sig i træet. Samtidig gør behandlingen også træet meget formstabilt.
Det betyder, at træet kan holde sin form og hverken vrider eller drejer sig over tid. Frøslev Embla ThermoWood er derfor et modstandsdygtigt produkt, som selv på udsatte placeringer holder i mange år.
Med varme og damp hæves træets temperatur hurtigt til omkring 100 °C. Herefter øges temperaturen jævnt til 130 °C, hvor tørringen finder sted. Dampen fungerer som fugtmembran, der forandrer træets cellestruktur og forhindrer træet i at brænde og slå revner. Træets fugtindhold reduceres til næsten nul.
Temperaturen hæves til mellem 185 og 212 °C, og træet termobehandles intensivt. Temperaturen holdes konstant i 2-3 timer. Damp bruges fortsat til at forandre træets cellestruktur og forhindre træet i at brænde og slå revner.
Med vandsprøjtesystemet reduceres temperaturen, og træets vandindhold hæves til cirka 4 %.
Har du spørgsmål om vores EcoPanels, brug for råd om montage, eller ønsker du et uforpligtende tilbud?